I Danmark er vi alle lige – også når det gælder dårlig påklædning

Klæder skaber folk, siger et gammelt ordsprog, men det virker, som om en større del af den danske befolkning aldrig har hørt dette ordsprog. Det er sørgeligt, fordi tøj er en god måde at udtrykke sig på og vise sin forskellighed. Verden ville være trist uden italienske mænd med bare fødder i loafers, nedknappede skjorter og vulgære Fendi solbriller. Paris ville heller ikke have samme tiltrækning, hvis ikke også cafeerne var fyldt med elegante, franske kvinder iført Chanel solbriller med gradueret glas og silketørklæder fra Dior. For ej at glemme de engelske bankfolk  fra London i  marineblå jakkesæt, pink skjorter og blå slips.

I Danmark er vi for længe siden blevet bange for at skeje ud, når det kommer til påklædning. Jeg har aldrig troet på, det skyldes Aksel Sandemoses Jantelov.  Misundelse, usikkerhed og frygten for at falde uden for samfundets uskrevne regler er essentielle elementer af psykologisk karakter, der bor i alle mennesker. Det er ikke noget, som kun er kendetegnende for mennesker i Danmark. Når vi ikke skejer ud, tror jeg, det skyldes, at Danmark ikke er og reelt aldrig har været et klassesamfund på samme måde som fx Frankrig, England, Italien og Tyskland. Selv Sverige med dets mange, rige familier med “gamle penge” er i langt højere grad et klassesamfund end det danske. Modsat mange af de førnævnte lande har vi i flere århundrede ikke haft en excentrisk overklasse, der selv satte reglerne frem for at følge dem.  I Danmark er vi på godt og ondt en stor socialdemokratisk familie, hvor kun fodboldspillere og rockstjerner godt må skeje ud i påklædningen og ikke behøver at undskylde for deres store formuer.

Hvorfor være sexet, når man kan nøjes med at være praktisk

I store dele af det danske samfund er diskursen: Det er ligegyldigt, hvordan du ser ud i det offentlige rum.

“Hvis jeg som mand synes, at den kvinde, der dufter af parfume og er iført en åben, elegant sandal med lakerede negle, er langt mere tiltrækkende, end den kvinde, der er iført trekking sandaler, ikke har lakerede negle og som ikke dufter af parfume, er jeg mandschauvinist.”

Rabiate kvinder vil sige, de ikke er et objekt for manden, og at de for længe siden har fået kvindefrigørelse og ligestilling, men det er som at sammenligne pærer og bananer. Kan man ikke både være frigjort og lækker? Amal Clooney ser da ud til at lykkes meget godt med begge ting.  Det æstetiske i vores påklædning er blevet underordnet det funktionelle og praktiske. Hvorfor dog bruge penge på en taske fra Mulberry, når en mulepose fra Sparekassen Sjælland løser samme behov. Vi har tabt pusten for, hvordan vi klæder os elegant og sexet, og intet sted kommer dette mere tydeligt frem end til højtiderne, fx den årlige julefrokost på arbejdet.

Mølædte jakker og løshængende slips

Julefrokosten på arbejdet er en ting, de fleste går til. Ud over en gratis brandert og muligheden for en flirt er her en andledning til at gøre lidt ud af sig selv, når man nu ikke gør det de øvrige 364 dage. Manden hiver den jakke, han købte på sommerudsalg for 10 år siden, ud af skabet. Jakken er outdated, mølædt og  købt længe før, slim fit konceptet blev opfundet. Alligevel sidder den super slim fit på hans krop – men på den ufede måde. Uagtet, at jakken sidder ad helvede til, at farven er en sommerfarve og på ingen måde gør noget godt for en teint, der i december befinder sig i en nuance af farven brækket modehvid, er han tilfreds.  For han har taget en jakke på og er efter dansk standard nu blevet pæn i tøjet – uanset jakkens kvalitet, farve og pasform. Jakken vil i 90 % af tilfældende blive mikset med et par jeans og et slips. Men da denne type mand ikke er vant til at gå med slips, og da skjorten fra H&M efter 30 vaske strammer i halsen, bliver slipset løsnet efter første snaps. Manden tænker, vi ser Mickey Rourke i “9½ weeks” på slap line til firmajulefrokost. Vi andre ser en halvfed sælger fra Power i dårligt siddende tøj, der er for småt.

Det svære valg mellem en stilet eller en praktisk hæl

De fleste kvinder –  og i særdeleshed dem, der nu er i en fase af deres liv, hvor de kun kommer ud et par gange om året – er i teorien mere indstillet på at spendere lidt penge på påklædningen til den årlige julefrokost. Men hurtigt optræder dilemmaet: Skal jeg købe den elegante, dyre sko med stilet, eller den prisbevidste med lav og praktisk hæl? Stiletten bliver muligvis kun brugt en gang om året, mens den lave hæl kan klemmes ind alle steder, og så er den også meget rarere at gå i? Til julefrokosten bliver det også meget tydeligt, at den gennemsnitlige danske kvinde ikke går meget med makeup, og at hun derfor slet ikke er vant til at lægge den. Den midaldrende kvinde lægger som følge heraf sin makeup, som dengang hun var 20 somre. En form for “retro-makeup”, der allerede fra starten af giver associationer til cirkus. Men det skal blive værre. For kvinden, der ikke bruger makeup til daglig, har fortrængt, at hendes makeup skal tilses løbende gennem aftenen. For varme og  alkohol får den til at løbe, men det har hun lykkelig glemt alt om efter 20 års pause. Så tre timer efter, hun har lagt sin “retro-makeup”, minder hun mere om Stephen Kings klovn fra filmen ”IT” end en æggende, elegant kvinde, andre end “Mickey Rourke” fra Salg og marketing har lyst til at gå ombord i.

Schlüter i badebukser og Nyrup i buschaufførjakke

Ifølge historiker Søren Mørch var det helt bevidst, at Poul Schlüter i 1980’erne lod sig fotografere i badebukser på en strand ved Middelhavet. Schlüter ønskede at sende et signal om, at en konservativ statsminister ikke var konservativ, når det gjaldt påklædningen. Til trods for en årlig gage i millionklassen var Poul Nyrup under sine valgkampe og til 1.maj-talerne ofte iført sin grønne ruskindsjakke i ”buschauffør–looket”. Når Nyrup var ude blandt kernevælgerne, var det åbenbart ikke god stil at være velklædt. Denne lektie lærte SF’s formand, Villy Søvndal, også, da han som minister skiftede bondeskjorte og jernbanefløjl ud med hvid skjorte og smalle sorte slips. Det medførte mange tæsk  fra baglandet og i medierne.

“Hvor det i Danmark er uforeneligt at være socialist og tøjjon, har dette aldrig været tilfældet i Frankrig. Den tidligere franske præsident Francois Mitterrand er et godt eksempel på, at man godt både kan være socialist og velklædt.”

Apropos franskmænd, så er det ikke kun Villy Søvndal, der fik ørerne i maskinen, da han påklædningsmæssigt skejede ud i forhold til den afstemte forventning. Når nu afdøde prins Henrik optrådte i vilde farver og utraditionelle mønstre blev han af mange opfattet som “ikke-dansk.” Hvor prins Henrik blev opfattet som “ikke-dansk”, får prins Joachim skudsmålet, at han er for royal. Altså at han er snobbet og ikke er fulgt med tiden.

Joachim viser i sin påklædning, hvad enten han optræder i jægergrønt eller et dobbeltradet jakkesæt med slips i Windsor-knude og pynteklud i lommen, at han ikke er en af folket. Helt galt går det, når han insisterer på at blive tiltalt i De-fom.

“Heldigvis har Joachim en storebror, der har en helt anden tankegang. Frederik, eller Frede, er ”dus” med alle, har en tatovering og kører rundt på Christianiacykel i korte bukser og gummisko. Ikke noget snobberi her. Nu mangler vi blot, at Mary hopper ind i linje 18 i et par udtrådte trainers og med en fjällräv på ryggen, næste gang hun skal til modeopvisning.”

Hver dansker køber i gennemsnit køber 16 kilo tøj om året, men 30 % af vores tøj har vi ikke haft på en eneste gang sidste år. Vi er vilde med at handle på nettet, og 20 % af vores årlige nethandel – syv milliarder kroner –  bliver brugt på kategorien tøj og sko, som er den kategori, vi køber mest af på nettet. Ifølge eksperterne køber vi dog overvejende kun billigt tøj.  Med begejstring fortæller Dansk Supermarked, at den satser på at sælge 5 % mere tøj i år end sidste år, hvor den solgte 38 millioner stykker tøj. Jeg ved godt, det ikke kommer til at ske, men det ville være fantastisk, hvis vi danskere købte færre stykker tøj af langt bedre kvalitet, som vi rent faktisk gik i. Det ville både være bedre for såvel miljøet som æstetikken i det offentlige rum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *