Love me Tinder, love me sweet

Den lille app fra Tinder er omgivet af megen hype. For mange mænd, især dem i et forhold hvor ”bekræftelsessex” 1-2 gange om måneden med konen for længe siden er blevet reglen, er Tinder symbolet på uforpligtende og vild sex. Tinder er Sodoma og Gomorra samlet i en app. En app fyldt med kvinder, der tilsyneladende ikke venter på andet end at blive taget i samtlige åbninger af den næste blonde viking.

På Tinder går det hele meget hurtigt. Du logger på via Facebook, skriver en profiltekst og går i gang med at swipe. 24 timer efter jeg loggede på første gang, var jeg ude at date. Det er ikke Grindr, men tæt på. Jeg brugte aldrig Tinder, fordi jeg ville have en kæreste. Derfor skrev jeg i min første profiltekst, at jeg var en intelligent fyr med humor og libido, men som p.t. var et sted i mit liv, hvor jeg ”blot” ville have nogen sjove, æstetiske og interessante oplevelser på en aften uden bagkant. Det, jeg reelt skrev, var, at jeg var fucking liderlig, forventede at knalde på første date og ikke umiddelbart havde tænkt mig at ses igen. Det var bare pænt pakket ind i ord som intelligens, libido og æstetiske oplevelser. Til mit forsvar skal siges, at de kvinder, der deltog i disse oplevelser på en aften uden bagkant, var intelligente, sjove og interessante kvinder, der havde samme behov som jeg, selvom de måske nok havde formuleret dem en smule anderledes i deres profiltekst.

Kvinderne er til høje hæle og gummistøvler

Ikke alle, men mange kvinder skriver profiltekster. En stor del af kvinderne på Tinder ved ikke, hvad de vil have, så de bruger samme strategi, som når de brokker sig over deres job. De definerer negativt og fortæller om alt det, de ikke vil have. Dette gælder dog ikke ”kulturpigen”. Hende, der stemmer radikalt og har set lidt for meget ”Sex and the City” i 00’erne. ”Kulturpigen” er pjattet med yoga og retreats, og hun er både til høje hæle og gummistøvler (læs: city chik i hverdagen og country girl i weekenden). Hendes profiltekst harmonerer med profilbillederne. Vi ser hende i lotusstilling på retreat. Vi ser hende i sommerkjole med velplejede fødder i en guldsandal, og i septembers skarpe lys ser vi hende iført Hermes tørklæde, trenchcoat og Hunter gummistøvler i Dyrehaven. ”Kulturpigen” hader racisme, men elsker fordybelse i aviser og internationale magasiner, og når hun endelig nedværdiger sig til at tænde for tv’et, er det for at se en smal, koreansk film, som selv instruktøren ikke forstår, på DR-K.

“Men når man så endelig mødes med en ”kulturpige” – efter i chatten at have løjet om, at man ikke er til ONS, men leder efter den eneste ene – og traver rundt i Frederiksberg Have med den obligatoriske cafe latte i hånden, viser det sig, at operationer af fede mennesker på tv, Mascha Vangs kalorietomme blog og sladderblade er langt mere i top of mind hos ”kulturpigen” end uforståelige koreanske film og Weekendavisens leder.”

En kvindetype, jeg altid gik langt uden om, var kvinden, der havde sønnike med på alle sine profilbilleder. Hendes profiltekst startede ofte med et ”Jeg har allerede MANDEN i mit liv, men…”. Hver gang jeg mødte denne kvindetype på Tinder, tænkte jeg, at jeg burde skrive en underretning til kommunen og lufte min mistanke om et potentiel mord, den dag lillemanden – altså den eneste og rigtigste mand i mors liv – kommer ind i mors soveværelse og ser mor på alle fire blive taget af en anden end lillemanden.

På Tinder findes også kvinder, der har et seriøst problem med at begrænse brugen af filter på deres billeder. Det er skidt, fordi det rejser forventninger, der ikke bliver indfriet. Jeg har været på date med kvinder i starten af 40’erne, som på deres profilbilleder så ud, som om de ikke var en dag over 25 somre. Når kvinden i virkeligheden så ser ud, som om hun er mor til Grauballemanden, er hun allerede 30 sekunder inde i daten bagud 40-0 .

Skal du have lov til at sutte på den her?

Ifølge de kvinder, jeg kender, som har givet den gas på Tinder, kan vi mænd dog også være med. Vi lyver bare om andre ting. En kvinde, der havde datet et årstid på Tinder fortalte mig, at hun havde regnet sig frem til, at der måtte være 90 % flere mandlige direktører i Danmark end opgjort i Danmarks Statistik. Samme kvinde sagde også, at mange mænds profiltekster minder om en kravspecifikation. Kvinden skal have en bestemt højde og vægt. Hun skal være ikke-ryger og fit, og så skal hun være helt pjattet med at sætte sig mål for hele sit liv – og det fra når hun står ud af sengen om morgenen.

“At manden, der har skrevet en sådan kravspecifikation, på sit eget profilbillede står i en O’neill surfdragt og ser ud, som om han er gået tre uger over tid, betyder til mange kvinders undren ingenting. Vi mænd stiller gerne ublu krav, vi ikke selv kan eller drømmer om at indfri, uden at vi af den grunde bliver pinlig berørt.”

Da mange mænd ikke er glade for at skrive og ofte heller ikke er de store skribenter, viser vi vores maskuline værdier i vores profilbilleder. Vores billeder er en kaskade af handlinger og oplevelser. Vi mænd er ikke pjattede med noget så feminint som filter på vores billeder, til gengæld er vi meget begejstrede for at være iført solbriller. En bestemt mandetype er ret vild med at tage billeder at sig selv på badeværelset, mens han iført beanie hue og solbriller står i bar overkrop og flekser. Der findes også en mandetype, der elsker at vise billeder af sig selv, mens han sidder på knæ og kæler med en løveunge på en safari. Solbrillen kan her godt være skubbet op i panden, så beskueren kan se lige ind i de sammenknebne Ernst Hemmingway øjne. Denne mandetype har også en forkærlighed for at læne sig op ad en dyr bil, der ikke er hans.

En mere aggressiv mandetype på Tinder, som en del kvinder har stiftet bekendtskab med, er ham, der hurtigt bliver grebet af stemningen og sender pik-billeder. En Tinder-date viste mig en gang et billede af en mand, der uopfordret efter en super kort chat-udveksling sende hende et billede af sin pik med teksten, ”Skal du have lov til at sutte på den her?” Hvis nu pikken havde været en stor og flot en af slagsen, med en flot krumning og en voluminøs blodåre på venstre side, kunne jeg bedre forstå det. Men det, han sendte, lignede en lille syg fugleunge. Min Tinder-date så med væmmelse på den og sagde, at vi var minimum op i et trecifret millionbeløb, hvis hun blot skulle overveje at sutte på den lille fugleunge.

2 Replies to “Love me Tinder, love me sweet”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *