Nååårh…har du heller ikke børnene juleaften i år?

Nej, jeg har ikke holdt en juleaften med mine børn, siden jeg blev skilt i 2012. Da jeg datede på Tinder, kunne jeg godt finde på at droppe den bemærkning, hvis samtalen gik trægt, og mit personlige mål om, at aftenen skulle ende i en Grand Finale, var ved at smuldre. Kun kvinder med meget lav empati grænsende til en karakterafvigende personlighed fik ikke pludselig et mildt blik i øjnene og et ”nåååårrh” på læberne.

Når jeg aldrig har haft mine børn juleaften, skyldes det en kombination af flere ting. Da vi blev skilt, flyttede jeg. Det var derfor meget naturligt, at vi det første år holdt jul i mit tidligere hjem. Min oplevelse er, at det er normalt, at par, det første år de bliver skilt, holder jul sammen. Alt er stadig nyt, og begge parter agerer ofte usikkert i de nye roller – især i forbindelse med højtider. Kun hvis parterne hader hinanden, holder de ikke jul sammen det første år. Ellers bliver julemaden fortæret i en fredelig sameksistens og eventuel bitterhed skyllet ned med portvinen.

Traditioner er ikke noget, man skal pille ved

I foråret 2013 mødte min x sin nuværende mand, og hun ville derfor gerne, at de havde børnene julen 2013, hvilket var ok med mig. Udfordringen – hvis vi skal bruge en eufemisme – opstod i 2014, da jeg gerne ville have vores børn juleaften. Min x fortalte mig venligt – dog uden et mildt blik i øjnene – at eftersom vores børn havde fejret jul hos hende de sidste to år, var der nu tale om en tradition. Og som vi alle ved, er traditioner ikke noget, man laver om på. Min x’s meget lidt konsensussøgende ytring overraskede mig ikke, så jeg tog en beslutning om aldrig at gå ind i en krig om juleaften. Mange har tit spurgt mig, hvorfor jeg overlod juleaften uden kamp. Svaret er, at jeg ikke går særlig meget op i højtider, mens min x gør det modsatte. Hvorfor så ikke lade hende få børnene den aften, selvom jeg har ret til at få dem hvert andet år. Jeg har aldrig været inviteret inden for hos hende i forbindelse med højtiderne, men jeg er sikker på, hun sætter nogle fantastiske rammer for børnene, og det er det vigtigste for mig.

Mænd shopper jul i Netto, kvinderne hos Søstrene Grene

Jeg tror, de to køn ser forskelligt på julen. Det er i hvert fald den observation, jeg har gjort mig. Mange mænd har ligesom undertegnede købt deres julepynt i et supermarked. Sammen med indkøb af kærgaarden, en liter sødmælk og 300 gram kylling ryger der et par nisser og nogle grankogler ned i kurven. Købsprocessen er ikke gennemtænkt, men efter devisen ”jeg må sku hellere få købt noget julelort, for børnene kommer i næste uge”.

“For de fleste kvinder er denne proces helt anderledes. For det første har de altid et eller andet med hjemmefra, fx en julekugle som kvinderne i deres familie har hængt op 10 generationer tilbage. Prøver man at score kvinden, siger man per automatik; ”nøj, hvor er den sød, og hvor er det bare rørende, I har sådan en tradition.”

Dernæst er kvindernes købsproces gennemtænkt og forbundet med nydelse. De tager ind i god tid hos Søstrene Grene for at ose rundt og drikke nordisk glögg fra Claus Meyer. Hele processen bliver efterfølgende dokumenteret på Instagram. Jeg kender en kvinde, der er super ferm til at skabe jul i sit hjem, så det på en gang både ser æstetisk og hyggeligt ud. En form for ”Illum med varme”. Selvom jeg på det skammeligste kopier hende og modtager mange gode råd, ligner min juleudsmykning ikke et” Illum med varme”. Vi er mere over i Mændenes Hjem pyntet op af et par rumænere 10 minutter før, de skal over i Skyen og hente metadon.

Mine drenge ser ikke nissen, medmindre den har matadormix

Mit held er, at jeg har drenge, som er tilfredse, så længe der er æbleskiver nok fra Karen Wolf. Sundhedsplejersken siger godt nok, de begge ser fantastisk, men min julepynt ser de aldrig. Måske de blot har udviklet en form for ”æstetisk-blindhed”? Den mindste opdagede dog nissen, anden gang han var hos mig, for da havde jeg sat en pose matadormix under den. Det er næsten – men også kun næsten, synd for min x, at vi aldrig fik en pige. For jeg har utrolig svært ved at se, hvem af mine to drenge der vil overtage ”julepynts-stafetten” og pynte op med hendes julepynt til de kommende generationer. På det punkt har min genmasse slået massivt igennem, men det kan jo være, at en af dem eller begge udvikler sig i en anden og mere heldig retning på det punkt senere hen i livet.

One Reply to “Nååårh…har du heller ikke børnene juleaften i år?”

  1. Jeg kan godt lide dine indlæg! Jeg får lyst til at kommentere fra den anden side. Jeg er nemlig i et ex-forhold, hvor jeg har barnet hver jul. Fordi faderen, formodentlig ligesom dig, ikke har den samme interesse i julehalløjet som mig. Jeg kunne ikke forestille mig en jul uden min datter. Jeg ville smelte helt sammen. Det betyder ikke det store for ham, og han har helt frivilligt givet afkald på juleaften med barnet.
    Jeg kan til gengæld bruge samme trick som dig, hvis jeg vil have en Tinder-date til at bekende kulør. Reaktionerne fra mænd (og nogle kvinder), når jeg fortæller, at jeg har barnet hver jul, er som regel noget med løftede øjenbryn og en belæren om ikke at være for kontrollerende, når det kommer til far/barn kontakten. Jeg må endelig ikke afholde ham fra at se sit barn. og et “nåårh” hvor er det synd for ham. (det er vist mest kvinderne der bruger “Nårrh”)
    Jeg synes ikke det er synd for ham. Han vinder nogle andre gange. Jeg tror det kaldes at vælge sine kampe.
    Mht julepynt, så er jeg sikkert lige så dårlig til det som dig, selvom jeg altid tror, det bare er et spørgsmål om at købe det “rigtige” julepynt, før det ligner Illum. Det ligner altid crap hjemme hos mig. Men i mit barndomshjem er det min far der er juletosset. Min mor er egentlig ligeglad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *