Vi har valgt at stoppe samarbejdet

Forskningen siger, at fyring, skilsmisse og dødsfald er nogen af de største kriser, vi mennesker kan komme ud for, samt at oplevelserne kan være med til at aldre hjernen i en ikke hensigtsmæssig grad. Inden for to år blev jeg fyret og skilt, så hvis jeg skriver noget vås, ved du nu hvorfor. Fredag den 22. oktober 2010 blev jeg fyret som kommunikationskonsulent fra en stor virksomhed inden for den finansielle branche.

Jeg husker dagen tydeligt, fordi min mor blev 70 år den dag. Så ja, timingen var en smule off. Jeg havde ikke set fyringen komme, så jeg var uforberedt, da jeg efter den fælles morgenmad blev bedt om at møde hos HR. Først da en intern advokat med en manke som Ole Ernst åbnede mødet med et: ”Jens, vi har valgt at stoppe samarbejdet”, gik det op for mig, at Ole Ernst var i gang med at fyre mig. En fyring er en asymmetrisk situation, så da Ole Ernst efterfølgende spurgte mig, om jeg var ok med det, han lige havde sagt, tænkte jeg, de burde fyre ham for at stille verdens dummeste spørgsmål.

Lad os sige farvel sammen over et glas bobler

Min nærmeste leder var med til mødet, men spurgte kun, om jeg ville være med til at sige, det var en fælles beslutning og ikke en fyring. Hvis jeg ville det, kunne han og jeg tage et glas sammen med kollegaerne i afdelingen, så jeg kunne sige farvel på en god måde.

“I det sekund tænkte jeg, min nærmeste leder måtte være endnu dummere end Ole Ernst. Manden havde lige fyret mig, og så spurgte han gudhjælpemig, om vi skulle drikke bobler, spise kanapeer og fyre en løgnehistorie af, så han kunne tage sig godt ud.”

Jeg sagde nej og fik derfor kun et kvarter til at pakke mine ting og gå hjem med en undskyldning om, at jeg var blevet syg. Af samme grund fik jeg aldrig sagt farvel til min afdeling eller andre, jeg havde arbejdet samme med i flere år. Tre timer efter jeg var taget på arbejde som kommunikationskonsulent, sad jeg hjemme i min sofa og kiggede ud ad vinduet som arbejdsløs.

Kan man overhovedet fyre folk på en god måde?

Om tirsdagen mødtes jeg alene med Ole Ernst. Her fandt jeg ud af, han faktisk var en flink fyr, hvis jobfunktion OGSÅ bestod i at fyre folk – en form for dansk udgave af George Clooneys karakter, Ryan Bingham, i Up in the Air. På et tidspunkt spurgte Ole Ernst mig, om man overhovedet kan fyre folk på en god måde. Jeg har tit tænkt over det, og jeg mener, svaret er nej, fordi der i det at blive fyret, ligger en dom, du ikke kan anke. HR kan godt udtænke en opsigelsesproces, der er sugar-coated fra start til slut, men det ændrer ikke på det faktum, at den, der bliver fyret, ikke vil fyres. Når det er sagt, vil jeg rose min daværende virksomhed for dens generøse aftrædelsespakke. Jeg fik mere end et års løn samt tilbud om psykologhjælp. Der var nogle konkurrenceklausuler, men jeg var fri til at skrive som freelancer, hvilket bl.a. resulterede i, at jeg sandsynligvis skrev verdens dårligste bog om Rasmus Seebach. En oplevelse, jeg (måske) vil skrive om en anden gang.

Udfordrer du din leder, er det dig, der ryger

Jeg blev fyret, fordi det var finanskrise, og fordi jeg havde udfordret min leder alt for åbenmundet internt i koncernen på vores kommunikationskoncept.  Fyringen var helt reel, og efter et par uger var jeg ikke sur på ham længere. Han er faktisk et meget sødt menneske, der ikke havde det godt med at fyre mig, tror jeg. Det, jeg lærte, var, at du aldrig skal udfordre din leder på den måde. Kan du ikke lide lugten i bageriet, må du finde dig et andet sted at arbejde eller rette ind. Din leder vil aldrig nogensinde få en pludselig åbenbaring, erkende du har ret og efterfølgende sige op. End ikke den svageste mandlige leder, der sidder ned, når han tisser, vil komme dertil.

Som arbejdsløs dræner man sine omgivelser

Det at have et job er meget mere forbundet med ens identitet, end man tror. Når man ikke har et job, bemærker man, hvor meget vi egentlig taler job. Det oplevede jeg allerede samme aften til min mors fødselsdag. Det bliver også normalt at svinge mellem hele følelsesregistret. Fra håb og lykke til usikkerhed og frygt. Og det ofte på en dag. Samtidig er man alene, for kun dem, der også er uden job, forstår og kender de følelser, man har.

“Som arbejdsløs dræner man sin partner / familie. I perioder gør man sig til offer, og man kommer ind i en boble, hvor man ubevidst tilsidesætter sine nærmestes behov i jagten på at komme tilbage.”

Som en anden Lebowski blev jeg meget glad for at gå i badekåbe. Jeg syntes heller ikke, jeg behøvede at gå i bad hver dag, for jeg skulle jo ikke noget. Men da jeg sen eftermiddag en forårsdag tøffede rundt med barnevognen ude foran vores hus iført badekåbe, sagde min x-kone fra. Den nye regel blev, at jeg skulle gå i bad minimum hver anden dag, og efter kl. 13 måtte jeg ikke gå i badekåbe. Slet ikke udenfor.

Og hvad lærte jeg så af min fyring?

Jeg opdagede, at jeg på mange måder var mere rundet af det danske velfærdssamfund, end jeg måske ville være ved. For var jeg nu så villig til at tage lortejobbet i Netto, hvis ikke jeg havde fundet et job, når afskedspakken slap op? For det var jo det, jeg altid havde sagt, dengang jeg havde mit på det tørre, og diskussionen kun var teoretisk. Eller var jeg ok med at leve på dagpenge, indtil jeg fandt det rigtige job? Jeg opdagede også, at det er krævende at være arbejdsløs. Du skal selv planlægge din dag og fylde indhold i den, for du skal ikke på arbejde, og ingen venter på dig. Det lyder fedt, når man arbejder og har travlt, men er det ikke, når man ikke har et arbejde og ikke ved, om eller hvornår man får et igen. Jeg skrev et hav af ansøgninger og fik ditto afslag, og det er hårdt. Men jeg er hvid og uddannet akademiker. Hvor mange afslag får en brun mand uden uddannelse og netværk så ikke? Jeg fandt ud af, at det hele ikke længere var så sort hvidt, og det er sundt. Det var en meget lidt lykkelig periode i mit liv, men når jeg ser tilbage, ved jeg ikke, om jeg vil være den foruden. For jeg synes også, jeg lærte rigtige meget i perioden, så følelsen er ambivalent.

7 Replies to “Vi har valgt at stoppe samarbejdet”

  1. Kære Jens.
    Tak for bloggen – det er rigtig god læsning! Jeg husker også krystalklart mine egen to fyringer. Egentlig var de ret forskellige – men alligevel ikke på i hvertfald ét punkt, for begge mine daværende ledere havde ikke modet til verbalt, at stå ved, hvad der skulle ske. Den første sagde (efter at nøgler og mobil var beordret lagt på hans skrivebord) “Kan du gætte, hvad det handler om?” Han nægtede selv at sige de tre ord, men ville have mig til at stille spørgsmålet, så han selv kunne nøjes med at give mig ret.
    Det lykkedes desværre for ham, efter flere opfordringer fra hans side, hvorefter jeg blev eskorteret direkte (og absolut uden kontakt til andre kolleger) ud på den store parkeringsplads fra hvilken, jeg nu kunne skimte mine nu forhenværende kolleger vinke til mig bag ruderne. Det var faktisk hjerteskærende, at se disse mennesker kigge på mig, som var jeg et roadkill, der langsomt åndede ud.
    Den næste chef sagde – lidt på samme vis. Efter at have sagt ti-tyve ord om nedgang i ordrebeholdningen og at jeg jo ikke havde været i firmaet så længe, spurgte han ligeledes: “Kan du mærke, hvor det bærer hen?”
    Denne fyring var dog nærmest en lettelse for mig, da min datter lige var kommet til verden og fordi jeg allerede have en aftale om ansættelse i “en større dansk virksomhed i den finansielle sektor”, hvor barselen med løn var sikret.
    Nej – gode fyringer findes ikke, for trods disse “lykkelige omstændigheder”, er der altid en følelse af eksklusion om mindreværd.

    1. Tak for dine bemærkninger, Folke. Jeg har hørt flere forskellige versioner, der minder om din. Jeg synes, det er uhyggeligt og trist, at så mange ledere ikke træder i karakter på et så essentielt punkt. Det er her, man kan bevise, om er bygget af det materiale, der gør, man bør være leder. Og ja, selv små ting kan virke uoverskuelige. Man har al tid i verden, men den smuldrer mellem fingrene på en, fordi man jo altid bare kan gøre det i morgen. Dejligt at høre, det går dig godt nu. Hils fruen og klap datteren fra mig,

  2. – og forresten, glemmer jeg aldrig nogen sinde hvor lidt, jeg var i stand til i min tid som arbejdsløs. Det er utroligt, hvor store små projekter bliver, når ingen venter éns selskab og bidrag. Alle de, der fx. taler om, at “det skal kunne betale sig, at arbejde”, tror jeg ganske enkelt ikke har prøvet at være arbejdsløs. Ingen af dem, jeg har spurgt, hvad de synes er vigtigst ved at have et arbejde har nævnt det økonomiske incitament som noget, der kunne kandidere på en top 3.
    Det var bare det, og tak igen, Jens

  3. Hej Jens … Fint indlæg, dog synes jeg, at der i vores samfund er alt for meget fokus på at et job i Netto ligger i bundet af pyramiden. Jeg tror, der derfor er mange, der frygter det. Men faktisk tror jeg at der er mange, der arbejder i Netto, som godt kan li’ deres job. At stige opad ved at få “finere” jobs, mener jeg er en misforståelse. Jeg tror at opstigingen sker ved at tage ansvar for ens liv og laden. Jeg kan huske din undervisning på New Skills, som jeg synes var rigtig go, men jeg må dog sige at du også her prædiket at der var langt fra et job i lufhavnen til “toppen”, måske nogen af kursisterne netop gerne ville have et job i lufthavnen. Mange hilsner Anahi

  4. Hi. I see that you don’t update your website too often. I know that writing content is boring and time consuming.

    But did you know that there is a tool that
    allows you to create new articles using existing content (from article directories or
    other pages from your niche)? And it does it very well.
    The new articles are high quality and pass the copyscape test.
    Search in google and try: miftolo’s tools

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *