Dit liv er baseret på fordomme, men det er ikke kun dårligt

Asiater er super intelligente og eksperter i bordtennis og kung fu. Sorte mænd er udstyret som hingste og er altid liderlige, til gengæld har de ikke opfundet den dybe tallerken, ligesom araberne ikke har udviklet noget, siden de opfandt nullet. Heldigvis for os danskere er egne fordomme ret cool. Vi laver super fedt design, har verdens bedste folkeskole, og bortset fra de 500.000, der spiser antidepressiv medicin, befinder resten af befolkningen sig i en kontinuerlig lykkerus.

Ordet fordom er ikke et plus ord. Det er forbundet med negative holdninger til en eller flere bestemte grupper eller fænomener. Historien har vist skrækkelige eksempler på, hvor galt det kan gå, når fordomme bliver til diskrimination som fx Nürnberglovene eller apartheidsystemet. Alligevel har vi alle fordomme, fordi vi bruger fordomme til at definere os selv. Vores fordomme kan variere alt afhængigt af den kontekst, vi befinder os i. Vi kan være meget nationale i en kontekst, og så kan vi være jyder mod sjællænder i en anden.

Det gode ved fordommene er, at de simplificerer ens liv og skaber et rigtig og forkert. Alle andre end den gruppe, vi selv tilhører, er forkerte grupper. Ulempen er, at vi ender op med kun at se dem fra den gruppe, der minder om os selv, hvilket giver et fattigt liv. Vi går i biografen, på en udstilling eller i teateret for at opleve et miljø, der er fremmed for os. Vi tager ud at rejse for at opleve noget andet, end det vi oplever til daglig, men hverken rejsen eller filmen ændrer os reelt. For vi ser filmen eller forestillingen med en fra samme gruppe som os selv, og vi rejser sammen med en eller flere fra samme gruppe som os selv til et rejsemål, en fra samme gruppe som os selv har anbefalet. Psykologerne siger, vi har grupperet os selv siden tidernes morgen, for det har været med til at sikre vores overlevelse. Spørgsmålet er vel, om ikke denne nedarvede strategi i dag skaber flere problemer end løsninger i en multietnisk verden, der kræver samarbejde på tværs?

Fordomme om Lars og Fatima i et hus, der falder sammen

Jeg er begyndt at tænke over det med fordomme i takt med, at min ældste søn er tæt på at blive teenager og i gang med at danne sig som menneske. For et stykke tid  spurgte han mig, om jeg kunne løse en ”gåde”

 Der bor 4 mennesker i et højhus. I stuen bor Hassan, på første sal Fatima, på anden sal Mohamoud og på tredje sal Lars. Der kommer et jordskælv, og huset falder sammen. Hvem overlever? Det gør Lars, fordi han var på arbejde”.

Jeg grinede, fordi joken er sjov, men indirekte bekræftede jeg fordommen om, at størsteparten af de 6 % indvandrere i Danmark fra ikke-vestlige lande er en økonomisk byrde. En fordom, der allerede er gået i arv til min 12-årige søn, uden at vi har talt om det. Som veluddannet burde jeg vide bedre, og som ansvarlig forældre burde jeg handle, men da jeg er en hvid mand fra socialgruppe 1, kender jeg ingen indvandrere, så det bliver blot en teoretisk samtale med min søn. Lidt som når en frelst kvindelig akademiker fra Nørrebro i et læserbrev i Politiken raser mod det hæslige blå segment fra Gentofte, som ikke tager deres ansvar ift. indvandrere, men som selv glemmer at fortælle, at hendes egne børn ikke går på den lokale ”brune” folkeskole, men på en hvid privatskole.

Mine sønner går på en snehvid folkeskole i Nordsjælland, spiller fodbold med hvide børn, har hvide venner og forældre. Så der er ingen tvivl om, at de også på sigt vil få deres fordomme om de miljøer, de ikke kender – herunder det ”muslimske miljø”.

“Men selv inden for fordomme, er nogle mere politisk korrekte end andre. I store dele af den danske befolkning er der konsensus om, at danske håndværkere er dovne og dumme. Nogen vil endda sige, det ikke er en fordom, men en sandhed. Men hvis jeg med udgangspunkt i Danmarks Statistik siger, at somalierne fører an i alle andre statistikker end den, der handler om at være på arbejdsmarkedet, vil jeg blive skudt i skoen, at jeg ikke blot er fordomsfuld, men også racist.”

Samme paradoks ses i disse dage ift. Hollywood og #MeToo-bevægelsen. Selv mænd, der går fri af anklager, er alligevel skyldige, for ellers ville de jo ikke blive anklaget i første omgang, vel? Det synes i hvert fald at være ud fra den devise, at magtfulde kvinder som Meryl Streep, hvis alter ego må være Moder Theresa, og hendes medsøstre i #MeToo-bevægelsen reflekterer og argumenterer i deres korstog version 2.0. Meryl Streep & Co’s unuancerede folkedomstol gør, at jeg automatisk aktiverer min personlige fordom om, at de fleste kunstnere altid tænker emotionel frem for rationelt.

Hvornår er du færdig med at klippe ham danskeren?

Men fordomme er ikke altid kun dårlige. Det var positive fordomme fra min side, der førte til, at jeg i dag får klippet skæg i 2450 NV. Forhistorien er, at jeg i mange år har fået trimmet skæget – og i ny og næ nappet en barbering med i samme omgang. Men i takt med hipster-skæg-moden gjorde sit indtog, og et nyt og poppet klientel kom til, faldt servicen i et omvendt proportionalt forhold med prisen hos min (hvide)barber. Jeg tænkte derfor, jeg ville finde en ny barber. En, der var old school, og hvor produkt, service og pris var proportional. Dette fandt jeg i hjertet af 2450 NV, fordi jeg brugte mine fordomme. Den første var, at det må være billigt, fordi folk i NV ikke er ved muffen. Den anden, at muslimske mænd ofte har kraftig skægvækst og er mega forfængelige ift. deres skæg, så frisørerne måtte både være gode og pertentlige. Begge fordomme er blevet positivt indfriet, og nye er kommet til.

Hos min barber i 2450 NV kan man ikke bestille tid, men man kommer ind og hænger ud, indtil det bliver ens tur. Første gang, jeg dukkede op, blev der helt stille i rummet.

Jeg var den eneste hvide mand i rummet. Resten var brune eller meget mørkebrune mænd. To så ud, som om de var tidligere mujahedin krigere i den afghanske krig mod Sovjet. En så ud, som om han var død, men det viste sig blot, at han sov meget tungt. De sidste to, der sad i Canada Goose jakker med hættetrøjen trukket op over hovedet og to telefoner hver, lignede muslimske udgaver af Mads Mikkelsens figur, Tonny, fra Pusher trilogien.

Ingen sagde et ord til mig, og jeg havde en følelse af at være en fremmed i mit eget land, selvom jeg blot var et par kilometer fra min bopæl på Frederiksberg.

Ejeren er makedoner, hans assistent albaner. Begge klipper kun skæg med saks, og begge klipper og barberer fantastisk. Bedre end noget andet sted, jeg har prøvet. Stemningen hos de to herrer minder om barberscenen i Gran Torino, hvor Clint Eastwoods karakter, Walt Kowalski – the polack – skal lære naboens søn, Thao – the chink – at tale som en rigtig mand. Hos min barber i 2450 NV betyder nationalitet meget, og der bliver i høj grad refereret til den. Det er ofte noget med din ”sindssyge makedoner” og ”vanvittige albaner”. Når kunderne er blevet klippet, er det ikke som hos en dansk frisør, hvor overjeget har taget over, og man forudsigelig siger, ”ja, det er rigtig pænt”, når frisøren spørger, om man er tilfreds. Også selvom man ikke er det. Hos min barber i 2450 NV er der kontant afregning, hvis man ikke er tilfreds. Så er det noget med, ”Fuck, hvor klipper du dårligt mand”, og en reel omforhandling af det aftalte beløb begynder. Begge ting er helt nye aspekter for en hvid dansker som undertegnede, og noget de fleste af os slet ikke ved, hvordan vi skal agere i henhold til. Vi vil ikke vise vore følelser på denne måde i offentligheden. Det er ydmygende, og det vil være utænkeligt at omforhandle en transaktion, selvom man ikke er tilfreds. Hos min barber er de fleste af vittighederne noget med en muslim og en dansker, og danskeren har sjovt nok samme rolle som århusianeren i min barndoms århushistorier. I starten henvendte ingen sig til mig, men nu bliver jeg tiltalt med et ”hej dansker”, men der er stadigvæk dem, der ikke synes, jeg burde være der, og de spørger gerne min frisør, som om jeg ikke var der, mens han klipper min skæg, ”hvornår han er færdig med at klippe ham danskeren?”

Jeg er hverken blevet mere rummelig eller mindre fordomsfuld af at komme hos min frisør, men jeg har fået en indsigt i et miljø, der ikke kunne være mere fremmedartet for mig, og det har fået mig til at tænke over, hvor meget vi kan lære af hinanden. Personligt synes jeg, det er fedt, at kunderne hos min barber både siger til og fra. Gjorde flere hvide danskere det, kunne det være, vi kunne minimere antallet af stress diagnoser og folk med passiv aggressiv adfærd. Måske flere mennesker også ville blive mere harmoniske i hverdagen, hvis de kom til flere åndehuller, hvor de blev nødt til blot at sidde og vente, indtil det blev deres tid. Men dette kan man selvfølgelig kun gøre, hvis kundegruppen er muslimer, for vi ved jo alle godt, at samtlige muslimer i Danmark ikke laver en skid, men kun er på overførselsindkomst.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *