Jeg lever alene, men er kun ensom en gang imellem

Siden 2012 har jeg boet alene, men det er jeg ikke ene om. 1,6 mio andre danskere er også enlige. Enlige er defineret som voksne, der bor alene i en husstand. Vi enlige udgør 37 % af alle voksne i Danmark, og de sidste 30 år er der blevet flere af os. I aldersgruppen 60+ er der ca. 500.000, som lever alene, mens det ”kun” er omkring 200.000 i min aldersgruppe på 40-49 år. Fordelingen mellem mænd og kvinder er fifty fifty. På positivlisten: Jeg er ikke alene om at bo alene, og der er et potentielt marked på ca. 100.000 kvinder.

Nu har jeg levet alene i snart seks år, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer til at bo sammen med nogen igen. Statistisk set er det ikke optimalt for mig at fortsætte solo. Statistikken siger, at jeg som enlig mand vil dø 7 år før de af mine mandlige venner, der er i parforhold. Jeg har også en markant større risiko for at udvikle livsstilssygdomme og opleve store perioder med ensomhed.

“Men inden jeg ser mig selv sidde i en fedtet joggingbuks i en 1½ værelses lejlighed i Nordvest omgivet af tomme flasker og tale til en kat, vil jeg fremhæve det positive i min situation.”

Jeg har det, forskerne kalder en LVU: lang videregående uddannelse. Det betyder, at jeg har en kandidatgrad. Selvom jeg aldrig modtog en eneste forelæsning om, at det er sundt at motionere, spise grønt og drikke med måde, er det åbenbart en viden, man automatisk får, når man har et eksamensbevis fra universitetet. For enlige mænd med lange videregående uddannelser lever længere end alle de andre enlige mænd, siger statistikken. Et andet positivt aspekt er, at jeg selv har valgt min situation. I syv ud af ti skilsmisser er det kvinden, der går. Det betyder, at manden bliver tvungen single. Han bliver med andre ord sat i en situation, han ikke ønsker. I mit ægteskab var det mig, der gik. Derfor har jeg selv valgt min situation.

Ved skiftedag føler jeg den vildeste ensomhed

Forskningen siger også, at mange mænd uden en partner føler sig ensomme. For os mænd er det i parforholdet, vi udfolder vores fortrolighed, intimitet og omsorgsbehov, selvom vi altid gerne vil sove lige efter, vi har fyret kanonen af. Alligevel har jeg aldrig hørt en eneste mand sige, han er ensom. Ensomhed er tabu. Adjektivet ensom er bare ikke sexet, medmindre man er en ensom ulv. Det lugter lidt af selvvalgt alfahan, der solo strejfer og knalder damer. Men når vi kommer forbi ulven, gemmer vi vores følelser bag et skjold af eufemismer. Dem, jeg møder, der bor alene, er ikke enlige. De er singler. Bedstemor, der er enke og ikke har knaldet i 20 år, er enlig. Alle vi andre, der knalder, er singler. Selv en 60-årig mand med udfordret mundhygiejne og hår ud af ørerne betegner sig som single, hvis han leder efter kærligheden. Er du single, er det selvvalgt. Jeg har mødt flere, der bor alene og har kærester, men alligevel betegner sig som singler.

“En single mor er hot, har et godt job, går i fitness og får lækker uforpligtende sex, mens en enlig mor sidder og ryger på legepladsen, mens hun apatisk betragter sit afkom terroriserer de andre børn.”

Mine børn bor nu så langt væk, at jeg kun har dem hver anden weekend. Det er absurd lidt, jeg ser dem, men selvom jeg tit tænker på dem i hverdagen, føler jeg mig ikke ensom. Den følelse får jeg kun, når de tager af sted søndag aften. Når min lejlighed igen bliver stille. Når der ikke længere er nogen børn, der griner. Når jeg lægger legetøj på plads. Så bliver jeg hver gang bevidst om, at jeg aldrig bliver den far, jeg drømte om. At jeg ikke er der for dem i dagligdagen. At den del af mit liv faldt ud på en helt anden måde, end jeg på nogen måde havde forestillet mig. Hver gang oplever jeg en følelse af tab, der er så stærk, at det gør helt ondt i maven. Når jeg bagefter sidder alene med mine tanker i min stille lejlighed , føler jeg mig som det ensommeste menneske i verden. Men spørgsmålet er, om ikke jeg ville føle mig ligeså ensom i de situationer, hvis jeg sad med en kæreste og hendes børn. Så tror jeg, at jeg ikke ville være så ærlig, fordi jeg ville være bange for, at min kæreste ikke ville føle, hun og hendes børn var nok. Det er jo en misforståelse at tro, at man kun kan føle sig ensom, når man er alene. I det sidste år af mit ægteskab følte jeg mig mere ensom, end jeg nogensinde har gjort i de 6 år, jeg har boet alene. Det at være i et forhold med et andet menneske, man ikke kan forstå, og som ikke kan forstå en. Det er ensomt.

One Reply to “Jeg lever alene, men er kun ensom en gang imellem”

  1. Hej
    Mit udgangspunkt er jo nærmest identisk. Elsker min søn og ville ønske at han var her hele tiden, men jeg har valgt at bruge min mulighed til at være sammen med ham hver weekend og har valgt at prioritere dette som det allervigtigste. Dermed går jeg ikke i byen (savner det absolut ikke) og har valgt ikke at gå på dates, da jeg finder det formålsløst, fordi jeg ikke gider, en anden persons venner og familie…. og hvad skulle det føre til??? Gider ikke skiferie, strandferie, svømmepøl, alle de såkaldte, kvindeudråbte superferier. NUL, NIX, når jeg skal på ferie er det med rygsæk, shelter, fiskestang, primus, kniv, økse.

    Heldigvis er min eks og jeg så enige, at vi har fjernet vores dreng fra skadelige pædagokker der vil give ham neglelak på , dyrke yoga og sminke ham….CUT, I skovbørnehave med ham, væk fra psykopater.

    Summen af det hele er, at jeg ikke på nogen måde vil akseptere, selv at blive trukket og skubbet i en retning, som jeg ikke har lyst til… og det giver jeg videre til min søn. Han er nemlig heldigvis en drengedreng!!! Der siger fra overfor både dukker og sminke.

    Den kvalmende radikale samfundsødelæggende psykopati stopper nemlig lige her!!! Østergaard og hans vatpikkeparti skal ikke komme i nærheden af min søn, så hellere borgerkrig!!!

    Min søn skal følge sin indre natur og ikke det rablende radikale vanvid.

    Når det så er sagt, så er det netop derfor, at jeg har prioriteret, at være sammen med ham hver weekend, han skal ha’ en mand at måle sig op imod og kæmpe med, ikke en masse sødsuppeværdier, dem er der rigeligt af i hverdagen.

    Selvom vi ikke kan sammen er hans moder dog enig og i hun hader alle de radikale tiltag og værdier li’så dybt.

    Jeg kender en del mænd der af egen drift har valgt kvinder fra generelt. De er lykkelige og fri. Fri for alle de “kompromisser” som kvinder gennemtvinger, fri for at samtykke for “husfreds skyld”, men stadig angagerede i deres børn og opvækst.

    Så pis af med jeres klagesang, vi er nogle mænd der gerne lever et liv helt uden jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *